Logistikkoordinator

Trives du i et uformelt miljø, hvor du har en bred vifte af opgaver og har tæt dialog både interne og eksterne kunder? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter, til at blive en del af vores team af Everfuellers!

Hos Everfuel arbejder vi for at gøre verden til et bedre sted ved at vise vejen til en fremtid med nul-emissionsmobilitet ved hjælp af grøn brint. Vi vokser hurtigt, og vi leder efter vores næste Everfueller, som har motivationen og ambitionen om at gøre verden til et bedre sted!

Koordinerings haj, som elsker at arbejde i et højt tempo med mange bolde i luften 
Som vores logistikkoordinator, vil en af dine daglige opgaver være at overvåge vores brintlagre. Derudover vil en del af jobbet også være at planlægge og koordinere transport af brint fra vores produktion til industrikunder og brinttankstationer. Dine koordineringsevner vil for alvor komme i spil, når der skal disponeres Everfuel trailere til brug i Skandinavien, Tyskland og Holland. Derudover vil du blive involveret i den daglige logistik af reserevedele og andre forsendelser imellem vores entiteter.

Din opgave vil omfatte:

  • Booking af fyldetider ved leverandører, samt transport
  • Vedligeholdelse af vores ’trailer-map’
  • Dialog med transportører og chauffører
  • Koordiner levering og afhentning af Everfuel trailere
  • Koordiner skylning, syn, renovering mm. af Everfuel trailere
  • Håndtere special forsendelser og småpakke forsendelser
  • Udarbejdelse af faktura

Du vil referere til Operations Manager og arbejdslokationen vil være på Everfuel Tech i Fredericia.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du som person er nysgerrig på at finde den smarteste løsning i alt hvad du laver. Du er tydelig og konsekvent med din håndtering af dokumentation, og har altid et øje på detaljen, også når det går stærkt. Og med din analytiske forståelse, arbejder du organiseret med at løse dine opgaver.

Derudover behersker du dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Tyskkompetencer vil være en fordel. Desuden forestiller vi os, at du har:

  • 5 års erhvervserfaring indenfor spedition, transport koordination eller lignende
  • Solid erfaring med ERP systemer eks Navision, Business Central, SAP eller lignende
  • Solid erfaring med Microsoft Office og særligt Excel
  • En speditør uddannelse, eller anden relevant uddannelse inden for logistik

Stillingen vil være perfekt for dig, hvis du kan lide at arbejde i en dynamisk og flad organisation. Alle er lige vigtige hos Everfuel – for sammen kan vi opnå så meget mere og med endnu bedre resultater.

 

Om Everfuel
Everfuel er det nye brændstofselskab i Europa – der leverer grøn brint til større bilflåder som busser, lastbiler og taxaer. Everfuel er det manglende led mellem vedvarende energi og grøn transport som partner, ejer og operatør af PtX-anlæg, brintdistribution og brinttankstationer. Vi holder til på Everfuel Farmen, i Høgild ved Herning og i Fredericia, hvor vi bygger Europas hidtil største elektrolyseanlæg og nye attraktive kontorer. Som medarbejder hos Everfuel får du mulighed for at arbejde i en dynamisk virksomhed, og vi tilbyder dig:

  • Et godt arbejdsmiljø
  • Fleksibel arbejdstid
  • Spændende arbejdsopgaver
  • Mulighed for at påvirke beslutninger

 

Ansøgning og kontakt
Send venligst dit motiverede CV hurtigst muligt via vores hjemmeside. Ansøgningfrist er den 7.8.2022. Du høre senest fra os 2 uger efter ansøgningsfristen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Majken Jeppesen på mail: mje@everfuel.com.

Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Hurtigst muligt
Contact person:
Majken Jeppesen HR Business Partner +4577304729 mje@everfuel.com
Job area: Operations
Position type: Full time
Preview
Everfuel
Øst Høgildvej 4A
7400 Herning
+45 53 666 999
CVR. no DK 38456695
Powered by Emply